torsdag den 22. november 2012

22-11-2012 Chemnitz

Hej der hjemme, så er det den sidste dag her i Chemnitz. I går aftes var vi ude til endnu en sidste øl med Madelane og Patrick, en rigtig hyggelig aften. Dagen i dag er gået med at lave min opgave  færdig, det er gået rigtig godt. Styringen og alt det mekaniske virkede i første forsøg, programmeringen blev der desværre ikke meget tid til. Den hentede vi fra en anden elev og så kørte det bare. Min lære Hr. Dieds var meget positiv omkring min indsats, og sagde at ikke mange kunne nå så meget så hurtigt. Jeg tror dog der er nogle ting som jeg skulle lave, men der ikke var tid til.
Her er lige et billede ud af vores vindue, vi har skønt vejr i tiden.
Håber i stadig har det godt, vi ses i morgen aften eller mandag.
Mvh. Mads H. Thomsen

onsdag den 21. november 2012

21-11-2012 Chemnitz

Hej der hjemme, så er ugen snart slut. I går var vi ude og spise med Jacob´s chef, han kendte en rigtig lækker restaurant med flot udsigt over floden. Maden var herlig og vi fik snakket en masse tysk da han ikke kunne engelsk. Om aftenen var vi ude og kigge på byen, med dem vi har lært at kende her nede. Det var en rigtig dejlig aften, men lidt træls at skulle sige farvel.
Dagen i dag er gået med at være på industri museum. Det har været rigtig spændene at se hvordan automatikken har udviklet sig og se hvor mange ting der er opfundet her i Saksen. Vi fik snakket en masse med guiden, som var rigtig god til engelsk og kunne forklare det hele. Mange af de gamle maskiner de har, kan stadig køre og vi så flere i aktion. De havde en tro kopi af et lille maskinværksted hvor alle maskiner var drevet med remme i loftet. Denne så vi køre, dette gav virkelig et bilede af hvor farligt det var at arbejde den gang.
Her kan man se det lille maskinværksted der er drevet af remme.
Her ses et dampkraftværk, den køre stadig og er fra 1839.
Det var lidt fra dagen i dag, i aften kommer de to lære der skal have os med hjem fredag morgen. Vi skal vise dem lidt af byen i aften regner jeg med. I morgen er det i skole igen, hvor lærerne vil komme forbi og kigge.
Det var det for denne gang, vi ses nok snart igen.
Mvh. Mads H. Thomsen.

20-11-2012 Chemnitz

Hej oppe i nord. I går aftes var vi ude og spise på en rigtig stor og lækker, mexicansk restaurant. Maden var rigtig lækker, fik noget kylling med nogle forskellige grønsager til, den var rigtig godt krydret. 
I dag har jeg været i skole igen, rigtig hyggeligt med musik og det hele bare gik der ud af. Måske gik det lidt for godt, da klokken rundede halv 12 var jeg færdig med at strikke det hele op. Mr. Dibes var der ikke i dag så en anden havde ansvaret. Han viste desværre ikke hvad jeg ellers skulle, så resten af dagen er gået med at tage lidt billeder af lokalet jeg er i. Så kan i se hvilke typer maskiner de roder med her nede.
De bruger meget ”pick and place”, maskiner til program opgaver.
Sådan her er min opgave kommet til at se ud efter 1,5 dags arbejde.
Det var det for i dag, i aften skal vi ud og hygge os og i morgen skal vi på industri museum.
I må have det godt så længe.
Mvh. Mads H. Thomsen

mandag den 19. november 2012

19-11-2012 Chemnitz

Hej DK, så er den sidste uge her i Chemnitz startet. Jeg er kommet i skole i dag, hvor jeg er startet på mit projekt. Toget her til morgen var ingen problem, men at finde hvor man skulle klæde om og ens lokale var en større gåde. Det lykkedes da til sidst, men læren kunne ikke forstå hvorfor jeg var gået ind i klassen før kl. 7 UPS! Dagen er gået med at stile en stand op, ved at samle en masse mekaniske dele. Opgaven er skrevet på tysk og læren kan kun lidt ferie engelsk, så det er bare med at finde de stumper der passede sammen.
Til sidst blev det til en linje der kunne bukke en messing plade om til et dør hængsel. Efter middag gik resten af dagen med at strikke el delen op, det skal dagen i morgen vist også gå med.  Her under kan se hvad der er sket i dag, et før og efter billede.
Sådan her så standen ud her til morgen.
Her er den så inden fyraften, der er kommet lidt el på og alt det mekaniske.
I aften skal vi slappe lidt af med en god film ser det ud til, i morgen skal vi ud og spise med Jacob´s chef fra Heos. Vi skal også have sagt farvel til alle de dejlige mennesker vi har lært at kende  her nede. Det bliver nok med lidt god musik og en kold øl.
Håber i har det godt der hjemme, vi ses i weekenden eller i næste uge!!
Mvh. Mads H. Thomsen.

17-11-2012 Chemnitz

Hej der hjemme, lige en kort hilsen her lørdag aften. Vi er kommet godt hjem fra Dresden, hvor vi mødte Patrick´s kusine som viste os byen. Vi fik set en kirke, som blev bombet under anden verdenskrig. Den er blevet bygget op fra bunden, igen med dele fra den gamle kirke. Inde i byen fik i lidt gløgg, hvor efter vi gik en tur ved Elven. I aften skal vi ud og se noget af Chemnitz by night.
Her er lige et billede ud over Elven.
I må have en rigtig god, weekend.
Mvh Mads H. Thomsen

16-11-2012 Chemnitz

Hej det hjemme, så blev det fredag i uge 2. I dag har været min sidste arbejdsdag på Heckert, så dagen er mest gået med at få sagt farvel. Der var dog lige tid til at måle en ”seng” op sammen med Andreas. Det var en seng som var blevet rettet op og som nu skulle måles efter for fejl. Det var rigtig dejligt at de hele nu kom til at virke og vi havde en lige ”seng” til at starte på. 
Kom også ind i hal 3 og fik taget nogle rigtig lækre billeder, som i kan se når jeg kommer hjem. Efter middag gav jeg en gang flødeboller til de andre lærlinge, dem var de vist ikke helt vandt til. Det så nu ud til at de kunne lide dem for de blev da spist alle sammen.
I næste uge skal jeg starte oppe på skolen, her i Chemnitz. Der oppe skal jeg lave et projekt med noget styring af nogle cylindre der skal flytte nogle klodser. Projektet skal tage ca. 10 dage men jeg har 2,5 dag så er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå.
 I weekenden skal vi til Dresden med to her fra Chemnitz, vi skal se byen og dens seværdigheder. I aften bliver det nok mest by livet der skal udforskes lidt. Vi har hørt rigtig meget godt til om det fra dem vi har snakket med.
Her var lidt et billede af min nye motor til bilen.
Her fra må i have en rigtig god weekend, vi skrives ved på mandag.
Mvh. Mads H. Thomsen

torsdag den 15. november 2012

15-11-2012 Chemnitz

Hej hjemme i Danmark, så er snart endnu en uge gået. I går var vi ude og spise med vores kontakt person Patrick for sidste gang. Vi spiste på Diebels Fasskeller, det er en rigtig hyggelig restaurant med eget bryggeri. I dag har vi sammen med Patrick fået en kop kaffe på skolen, hvor jeg skal være i næste uge.  Vi fik set hvor jeg skal være og hilst på en af lærende, det skal nok bliver spændene.
På arbejdet i dag har jeg arbejdet sammen med Andreas, vi fik kigget på den ”seng” jeg satte op i går. Efter en hel dag men mange målinger om og om igen, blev vi enige om at den var for skæv til at vi kunne stille os ud af det. Den skal slippes med speciel maskine som tager under en 1/1000 del mm af gangen. Det ligner mest en hånd pudser men med et specielt blad på. Det vil tage ca. 2 dage for 2 mand at rette den op. Den er ca. 10/1000 dele mm skæv mod det ene hjørne.
Jeg kom også et lille smut ind i hal 3, hvor de laver de store maskiner. Fik kun taget et enkelt billede, men det må i vente med at se til jeg kommer hjem. Må nemlig ikke lægge det på nettet. Fik dog et par billeder af en motor blok, som Heckert´s CNC maskiner producere.
Rigtig lækker V8.
Håber i har det godt hjemme, bis morgen.
Mvh. Mads H. Thomsen

14-11-2012 Chemnitz

Hej så gik der endnu en dag her i Chemnitz. Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Patrick, hans værelse var helt fyldt med ting fra Danmark. Han havde haft det meste med hjem, fra forskellige rejser. Han bor sammen med 4 andre i en meget stor lejlighed. 
Dagen på arbejde er gået med at hjælpe Roland, med endnu en spildbakke til et magasin. Vi fik også sat nogle advarsler på, sammen med nogle beslag. Sidst på dagen skulle jeg selv sætte en ”seng” på plads da Roland blev kaldt til noget andet. Synes efter min mening at det gik sådan nogenlunde. Fandt også lige to test værktøjer (dummies). De bruges til at teste om maskinen nu også kan holde til det de lover. De vejer hver omkring 50 kg, magasinet kan have 6 stk. på engang. Selve Fræseren kan sætte dem op på hastigheder omkring 10.000 Rpm.
Et billede af de to test værktøjer.
Fik også et hurtigt kig ind i en CNC-fræser hvor der var nogle test emner i. Programmet blev Igennem gået for at tjekke at alt kørte som det skulle og målene passede, inden den blev sendt til kunden.  
Fræseren er ved at udhule den støbte blok.
Det var alt for i dag vi skrives ved igen i morgen.
Mvh. Mads H. Thomsen.

13-11-2012 Chemnitz

Hej hjemme i DK. Så blev det tirsdag i uge 2, her i Chemnitz. Vejret er blevet en del bedre her er kommet lidt sol, men det er stadig koldt. I aften skal vi ud og besøge en bekendt, der hedder Patrick. Han bor lidt uden for Chemnitz, det skal nok blive spændene at se hvordan en ung tysker bor.
På arbejde har der rigtig været gang i den i dag. Jeg har arbejdet sammen med Andreas som har været der i 39 år. Vi skulle sammen lægge 2 ”senge” klar. En ”seng” er en stor jern klods som CNC fræseren er bygget op om. Først skal alle de gevind huller der er i gulvet pustes rene for skidt. I gevind hullerne sættes nogle gevindstænger, der er 16 i alt til denne ”seng”. Efter dette findes der 16 fødder frem som skal sættes ned over gevindstængerne. De skal bruges til at få ”sengen” til at stå helt lige.

Her ses gulvet hvor det bliver gjort rent, man skal lige holde styr på hvilke huller man skal bruge.

Her er opstillingen af sødderne som "sengen skal stå på.
Efter at alle fødder er sat på plads og skruet helt i bund, hentes en værksteds kran for at løfte ”sengen”. Når ”sengen” er løftet skal den tørres af under bunden for skidt. ”Sengen” vejer omkrig 8 ton så der skal skubbes lidt til for at på den ned over gevindstængerne.
Her ses ”sengen” på vej ind på plads, gevindstængerne skal gennem huller i bunden.
Til sidst bruges nogle meget præcise vaterpas til at få den i vater, de kan se 0,02 mm fald/stigning pr. meter.  Den sidste ”seng” var på helt samme måde bare der skulle sættes en spån-udskraber i først. 
Her er spån-udskraberen på vej ind i ”snegen”.
Det var det for i dag, håber det går godt der hjemme. Ses her fra.
Mvh. Mads H. Thomsen

mandag den 12. november 2012

12-11-2012 Chemnitz

Hej hjemme i Danmark, så er weekenden ovre og en ny uge begyndt. Weekenden er gået med at se noget af Chemnitz´s natte liv og møde en masse nye mennesker. Vi er kommet til at snakke rigtig godt sammen med nogle fra mit arbejde, de er helt vilde med at vise os byen. En bekendt til dem fra arbejde, som hedder Annika. Hun har tilbudt os at komme til Dresden og vise os rundt næste weekend, det ser jeg meget frem til.
Dagen på arbejde startede som den plejer, med at give håndtryk til alle på firmaet. Er ved at blive vant til det, det er en meget fin måde at sige go morgen på.
Dagen er gået med at måle op til en spildbakke. Den sidder under magasinet, og hen mellem magasinet og selve CNC fræseren. Denne opgave blev meget selvstændig da Roland skulle hjælpe til på en anden maskine. Jeg fik i hvert fald lært noget mere om at læse arbejdstegninger og måle ud fra dem.
Her ses spildbakken som er monteret under magasinet.

Sådan her ser arbejdes tegningen ud og de dele der skal sættes på magasinet.
I aften har vi være ude og bowle med vores kontaktperson Patrick, sammen med kolleger. Det har været en rigtig hyggelig aften dejligt at komme ud og bowle igen.  
Håber i har det godt hjemme, nu vil jeg smutte i seng.
Mvh. Mads H. Thomsen

lørdag den 10. november 2012

09-11-2012 Chemnitz

Så blev det fredag. Endnu en rigtig godt aften i Chemnitz i går, vi fik set et rigtig godt spise sted, det er helt sikkert et besøg værd igen. Efter et godt måltid mad gik vi på pubben Merfys, hvor vi fik smagt på den rigtig gode øl kultur de har her nede.
På Heckert i dag startede jeg sammen med Andreas som har været der i 39 år. Han kan næsten igen engelsk så i dagen er meget gået med tegnsprog og lidt skole tysk. Vi skulle sammen montere de glide skinner som x-aksen køre på.
Disse skinner skal ligge meget præcist i forhold til resten af maskinen ellers kan de ikke være så præcise som lovet. Skinnen er 1600 mm lang og på dette stykke må den i gennemsnit, max ligge 6 tusindedele af en millimeter væk fra centrum.  
Efter vi havde målt begge skinner ud skulle det hele tjekkes med laser. Udstyret til denne måling er så præcis at den kan mærke at man går på gulvet. Efter flere målinger viste det sig at den ene skinne havde en krumning på 9 tusindedele af en millimeter. Dette resulterede i at det hele skulle pilles af og slibes for at samle det igen.
Her ses hvordan skinnerne måles ud, følsomheden er på 1/1000 milimeter.
Efter dette var konstateret skulle jeg hjælpe Roland med at montere en værktøjsskifter på en ny maskine. Dette skulle gøres ved hjælp af deres loft kraner.
Her ses skifteren som hænger i kranen.
På mandag håber jeg vi skal montere magasinet på maskinen, den kan ses her under. Der er plads til 120 forskellige værktøjer

Det var min fredag i må have en rigtig go weekend ses her fra!
Mvh. Mads H. Thomsen

08-11-2012 Chemnitz

Så det torsdag! Det var godt nok lidt svært at komme op til morgen efter en rigtig hyggelig aften i Chemnitz. Till´s kammerat Patrick som var med i går, er vist hvad man kan kalde en rigtig Danmarks fan han kunne snakke lidt dansk og havde været i Danmark 9 gang på ferie. Vi har fået aftalt med dem at vi skal ud og se mere af byen sammen med dem i weekenden.
 Dagen på firmaet er gået med at samle det sidse på beslaget. Der er mange små stykker plade der skal sættes på for at det kommer til at se godt ud. Sidst på dagen skulle vi montere selve computeren på beslaget. Jeg troede at vi skulle trække kabler osv. men det er der nogle andre der skal gøre.
Her ses computeren som er monteret på beslaget.
I aften skal vi ud og spise med vores kontakt person Patrick igen han har en restaurant nede ved floden Chemnitz han gerne vil vise os.
Det var det for i dag, kan i have det der hjemme.
Mvh. Mads H. Thomsen

07-11-2012 Chemnitz

Så blev det onsdag, første rigtige arbejdsdag. Dagen startede med at møde kl. 6 hvor efter vi skulle rundt og give hånd til alle der arbejde i den hal hvor jeg skulle være. Fandt hurtigt ud af at det er deres måde at sige ordentligt gå morgen på. Sammen med Till skulle vi montere nogle holdere til de computer skærme de bruger til at styre CNC maskinerne med.
Her ses beslaget som computeren sidder på
Beslaget er opbygget så man kan justere hvor svært det skal være at dreje skærmen og i hvilken højde den skal være. De 2 grønne plader bruges til at klemme om den aksel skærmen sidder på. De to gas dæmpere er til at regulere højden. I aften skal vi ud og se byen med Till fra firmaet og nogle af hans kammerater, det skal nok blive rigtig hyggeligt.
Det var det for denne gang i må hygge jer der hjemme.
Mvh. Mads H. Thomsen

06-11-2012 Chemnitz

Så kom første arbejdsdag, turen med bussen fra hotellet gik rigtig godt og det var ikke noget problem at finde vej. Har godt nok frygtet det tyske en smugle med indtil nu har jeg da kunne forklare mig. Den første dag på Heckert er gået med at få sikkerheds kursus og snakke med den lærling jeg skal arbejde med. Han hedder Till og bliver udlært her til næste år, han er rigtig go til engelsk så det hjælper meget på forståelsen. I aften skal vi ud og spise med Patrick og snakke lidt om hvordan dagen er gået.  Det var det for denne gang skrives i morgen.
Mvh Mads H. Thomsen

05-11-2012 Chemnitz

Hey der hjemme!

Så har vi haft vores første hele dag her i Chemnitz. Vi blev hentet her til morgen af vores tyske kontakt person Petrick, hvor efter vi hentede Kim og Torben. Formiddagen gik med at bliver sat ind i hvad der skulle ske de næste 3 uger og hvordan skolen her i Chemnitz ser ud. Skolen er bygget i nogle gamle fabriks bygninger, som nu bliver brugt til undervisning. Eleverne bliver undervist i jerns opbygning helt fra bunden, hvor de stater med file kursus. Efter middag tog vi ud for at besøge de fabrikker vi skal være hos de næste par uger. Første stop var hos Heos hvor Jacob skal være, vi fik set hele firmaet alle deres haller og nogle af de produkter de fremstiller til strøm produktion.

Her ses et sol panel hos Heos

Efter besøget var vi ude og se Heckert hvor jeg skal være. Det viste sig at være kæmpe fabrik, med store haller hvor CNC maskinerne bliver samlet. Blev meget overrasket over hvor store maskiner de producere. Bliver rigtig godt at se endnu mere i morgen. Nu vil vi ud og spise. Vi skrives ved i morgen, ses her fra

Mvh Mads H. Thomsen